En hurtig beslutning blev taget lørdag eftermiddag og nu er vi at finde her. Det er lidt ligesom at flytte hjemmefra…
Det bærer stadig præg af flytterod, men det er altså derovre at det sner for eftertiden. Husk det nu.
UPDATE: Jeg har hørt i min øresnegl, at der er nogen, som er lidt i tvivl om, hvor vi bor nu. Til dem kan jeg oplyse, at vi fra nu af kan findes på www.fiskerfernandez.com.
Sidste mand slukker og lukker!
Jeg har for første gang i mit ‘spanske liv’ oplevet, at en spanier (som aldrig har mødt mig før) stavede mit navn fuldstændig korrekt, helt uden at spørge, blinke – eller klø sig i nakken for den sags skyld. Jeg måtte lige spørge, hvordan hun vidste, hvordan sådan et mystisk navn staves. Hun vidste ikke, hvorfor hun vidste det. Nå, pyt. Hun vidste det bare. Hallelujah!
Miraklernes tid er ikke ovre.
Jeg har været i tennis-land i forbindelse med mit arbejde den sidste uges tid. Fra tidlig morgen til sen aften. Jeg har praktisk talt boet i La Caja Mágica, så det er ikke meget Fernández har set til mig. Jeg tror, at han har savnet mig; han var i hvert fald gået hen og blev helt huslig i den tid jeg var out.
Nu er jeg tilbage, hvor jeg hører til. Der er nu ikke noget bedre end hjemme hos sig selv. Jeg er stadig ikke helt udsovet, men det kommer nok i løbet af weekenden.
Nedtællingen til en sommerlig weekend i Aalborg er nu gået i gang. I begyndelsen at juni rejser jeg nordpå, hvor der skal forsomres med familie og veninder. Så begynd at be’ om godt vejr!
Der sker for lidt her. Alt for lidt. Er travlhed en undskyldning? Den ene dag tager den anden, og pludselig er endnu en uge forsvundet ud i den blå luft. Hr og Fru Fisker rejste tilbage til Aalborg i dag. Vi har haft en hyggelig weekend sammen, som både bød på hygge, men også benhårdt arbejde. Fredag var der afsat tid til manicure (dog ikke til Hr Fisker), sporadisk shopping, og et kulturelt indslag.
Lørdag tog vi allesammen vores jomfrutur i Madrids svævebane. Den går fra yderkanten af centrum og ud over Casa de Campo – Madrids største naturområde. Svævebanen er ikke så høj, men den er lang. I Casa de Campo kan man stå af, og snuppe en øl eller det der ligner på terrassen oven på svævebanestationen, inden man svæver tilbage til centrum igen.
Lige ved siden af lægger det spanske kongeslot og Almudena-katedralen. Fru Fisker og jeg donerede et par euro til kirken og listede indenfor. Katedralen er gigantisk men egentlig en smule koldt indrettet (hvis man da kan sige det om en kirke). Faktisk er den grå indeni – lidt trist men med nogle meget imponerende kupler.
På vej hjem fra dagens kulturelle indslag slog vi vejen inden om et byggecenter og købte lister ind til rammer. Tilbage i september sidste år på vores bryllupsrejse havde vi købt tre malerier. For at de kunne være i kufferten, havde vi fjernet kilerammerne, rullet lærredet sammen og hjembragt malerierne på den måde. Senere fandt vi dog ud af at betale os fra at få dem genindrammet ville koste os urimeligt meget mere end vi havde betalt for dem.
Nu er alle tre malerier genrammet, og vi mangler sådan set bare at få dem hængt op. Fru Fisker har lige slået på tråden; de er velankommet. Weekenden er fuldendt.
Der er fuld fart på her. På arbejdet er der mere end rigeligt at se til, der er faktisk risiko for kødannelse lige for tiden. Herhjemme er nedtællingen begyndt til næste uge, hvor vi får besøg. Foråret er for alvor ankommet – varmegraderne bider sig mere og mere fast for hver dag, som går. Selv om aftenen. Det er ren luksus.
I går kom en lille ny niece til verden i Écija, og hun skal selvfølgelig hilses på i weekenden. Vi snupper den velkendte tur sydover på fredag efter arbejde. Inden da skal der vist lige indkøbes et par småting til den lille dame. Hun ved det ikke selv endnu, men det er detaljerne, som gør det…
Jeg har et dansk kørekort. Det skal byttes lige over til et spansk. Så undgår man en masse bøvl, hvis det en dag skulle forsvinde. Man har nemlig ikke noget bevis på – nogen steder i verden – at man rent faktisk har et kørekort, hvis det skulle gå hen at ske. Men det er en helt anden bureaukratisk historie. Problemet ved overbytningen er bare, at det også er ret bøvlet at få det byttet lige over. Det går faktisk hen og kræver en fridag. Nok mest på grund af det spanske bureaukrati. Jeg er ikke vild med at skulle spilde en hel dag i en kø for et kørekort. Men det er der råd for.
Der hvor jeg arbejder, er vi tilmeldt en service, som ordner sådan noget bureaukratisk fnuller for os. Det koster ikke noget, og de sørger for, at papirene er de rigtige, at de er korrekt udfyldt og trækker nummeret til køen, venter og indleverer dem for mig. Så er der lige pludseligt et nyt kørekort. Det kan vi lide.
Tænk at vi allerede er midt i april. Tiden går og jeg aner ikke hvor den blev af. Jeg lever stadig på, at det lige har været jul. I mellemtiden har der både været påske og andet godt.
Om få uger får Fernández og jeg besøg af Hr og Fru Fisker. Det glæder vi os til. Det er land tid siden, at vi har haft besøg, og der er allerede lagt planer for de dage, som vi skal tilbringe sammen. Inden da er der en ualmindelig lækker koncert, som skal opleves på første række. Ikke mange uger efter smutter jeg en tur til Aalborg en forlænget weekends tid. Så er det jo lige pludselig sommer, og der er både bryllupper som skal deltages i, og ferie som skal afholdes.
Der er så meget at se frem til. Indtil da nyder vi foråret. Og selvom det regner ind imellem. Grønt er nu pænt.
Jeg er blevet nedlagt af en omgang forårssnue. Det begyndte i torsdags med ondt i halsen og er i løbet af weekenden gået over i nys, snot og hoste. Weekenden er tilbragt under dynen, mens jeg ærgede mig over, at jeg gik glip af en aften, som jeg havde set frem til i lang tid.
Da jeg havde fri i mandags, brugte jeg det meste af dagen på at sortere billeder fra vores bryllupsrejse til Den Dominikanske Republik. Jeg bestilte prints af billeder til det album, som vi havde købt med hjem til at illustrere rejsen. Billederne kom i lørdags, og nu er albummet klar til at blive vist frem.
Det er blevet helt godt, og vi fik genoplevet rejsen, mens billederne blev sat på plads. Man drømmer vel stadig om en lækker frisk coco loco der på stranden under palmeparasollen…
Lige nu løber der fodboldben til millionvis af euros rundt på en grøn plet i det nordlige centrum af Madrid. Der er tårnhøje forventninger til kampen. Optakten i fjernsynet begyndte kl. 15 i eftermiddags, og kampen gik i gang kl. 22. Ja, du har regnet rigtigt, 7 timers optakt til en fodboldkamp. Det er dælme mange timers snak om en ‘almindelig’ ligakamp. Efter kampen er der selvfølgelig mere snak.
Jeg kender personer, som har betalt over 1000 EUR pr billet til kampen. Set lidt i perspektiv, så kan det nævnes at der er mange millioner mennesker i Spanien, som end ikke tjener 1000 EUR om måneden.
Her kan der vitterligt tales om at piske en stemning op. Noget som spaniere elsker. Over alt på jorden.
fisker & fernández 
